mandag den 29. september 2014

En anden kultur

I dag henne på legepladsen sad der en hjemløs og sov på en bænk. Børnene var slet ikke bange for ham eller noget. De legede som om han slet ikke var der. I Danmark tror jeg børn ville være bange for ham, men hernede er det så normalt. De er overalt i byen. Selv udenfor vores hoveddør nede på gaden den anden nat da jeg kom hjem, lå der en hjemløs og sov.



Børnene hernede er også meget anderledes i forhold til børnene i Danmark. Det er svært at forklare, men der er en tydelig forskel. De opfører sig faktisk ikke ligeså pænt som mange hjemme i Danmark ;)
I dag henne på skolen, da jeg sad og ventede på pigerne var færdige med at lege på legepladsen, kom der en lille pige hen til mig og snakkede. Hun blev ved med at snakke med mig i alt den tid jeg var der. Men det mærkeligste var, at hun snakker præcis som min farmor. Jeg tror virkelig min farmor var som hende da hun var en lille pige. Det var alt lige fra den måde hun udtaler ordene på, til hendes fagter med hænderne og hendes samtaleemner. Det var så mærkeligt! Men hvor er de bare smukke mange af de spanske børn. Med deres brune øjne og små krøller. 

De søde børn

Jeg har i dag hentet børnene og taget dem med i parken alene. Det gik SÅ godt! De opførte sig meget pænere end de gør, når jeg henter dem med Jenny. Der var slet ingenting. De gjorde alt hvad jeg sagde og Paula snakkede og snakkede til mig, på engelsk. Det var så hyggeligt! Paula er virkelig en sød lille pige, når man først lærer hende at kende. Hun lytter til hvad jeg siger og er slet ikke genert mere.

Irene vil stadig ikke rigtigt snakke til mig på andet end spansk, men jeg svarer hende bare på engelsk. Så kommer det nok! I dag malede jeg i malebog med hende og hun sagde alle farverne på engelsk, så det er fremskridt! De er alle 3 super søde og glade. Javier er altid glad. Der skal ingenting til. Så jeg kan have det sjovt med pigerne, mens han bare sidder ligeså stille i hans stol og ser Disney Junior. Det er helt perfekt! :)


Jeg var lidt nervøs for at hente dem i dag, for Jenny siger hele tiden til dem "Hvis I ikke hører efter hvad jeg siger, så bliver Simone sur". Også når jeg ikke er der. Så hun ligger faktisk det sure over på mig og jeg var ret bange for de måske ville være bange for mig pga. det. Men der var slet ingenting!
Jeg nyder virkelig det hele hernede mere og mere for hver dag der går!

Her er lige nogle billeder fra deres vinduer i stuen, af solnedgangen her til aften.









La Latina

Jeg har i dag været ude og shoppe og i Latinerkvarteret med Tiffanie. Hun får snart besøg hjemmefra og havde derfor fundet nogle lejligheder man kan leje der. Så dem skulle vi lige se på inden hun bestilte dem. Vi rendte rundt med et lille bitte kort på hendes telefon og til sidst fandt vi det. Selve La Latina er mega hyggeligt med de smukkeste gamle bygninger og små caféer og butikker. Men menneskerne er nogle rigtige bumser mange af dem og det virker meget ghetto agtigt.
Vi fandt lejlighederne oppe i en lille skummel gade, så det blev et nej tak. Det var virkelig det mærkeligste sted. Men det var en hyggelig dag endnu engang!










lørdag den 27. september 2014

Stille og rolig Lørdag

Jeg har haft den skønneste dag i dag med børnene. Det har været så hyggeligt. Jeg passede dem fra ved 15 tiden indtil nu her klokken 20. Vi har leget med perler og jeg skulle lave blomster til dem. De fik slet ikke lavet noget selv, de ledte kun efter perler til mig ;)
Imens Javier sov, bagte jeg kage med pigerne. De ville så gerne hjælpe. Derefter lavede vi sunde pandekager og så tegnefilm. De faldt i søvn lidt og vågnede lige til kagen var klar. Her til aften har vi hentet en masse spil på min iPad, som de synes er så sjove. Så det har været afslappende og hyggeligt - men jeg er så træt nu!! Det bliver tidligt i seng :)











Skøn dag i Madrid

Hele ugen har jeg været lidt skidt tilpas og meget forkølet og i torsdags blev det værre. Så jeg fik fri fra arbejde og lå bare i min seng og slappede af. Så da jeg vågnede igår, havde jeg det meget bedre og var fuld af energi.

Jeg mødtes med Tiffanie ved Santiago Bernabeu klokken 10:30, hvorefter vi skulle mødes med min lillebror Nico og Tiffanies veninde Line, som begge er hernede sammen på studietur med deres spanskhold på gymnasiet. De var inde og se stadion så vi mødtes med dem ude foran. De skulle til noget byløb inde i midtbyen, så Tiffanie og jeg tog metroen ind til Puerto del Sol og ventede på dem. Vi ventede i maaange timer og nåede at spise frokost på et lille skod "All you can eat" sted. Vi fik også frossen yoghurt og et glas vin på en café.





Jeg ligner virkelig en turist når jeg går rundt, fordi jeg tager billeder af ALT! Der er så mange flotte bygninger og pladser. 




Alle billederne er taget inde omkring Puerto del Sol. Nico var så heldig, at de boede lige ved siden af på det dejligste lille hotel. Det var så hyggeligt!



Den berømte bjørn, som faktisk er så lille at jeg ikke havde opdaget den før Nico viste mig den igår, selvom jeg har været der et par gange den sidste uge. 





Om aftenen (især i weekenderne) er Puero del Sol fyldt med mennesker og liv. Det er det meste af byen faktisk. 

Klokken 17 mødtes vi igen med Nico og Line hvorefter Line skulle shoppe lidt, så vi andre gik med. Jeg kunne mærke på Nico han var ved at være rigtig træt efter en lang dag i Madrid, så da vi havde shoppet, gik vi tilbage på deres hotel.





Disse 3, stod og spillede musik og sang på gaden og var omringet af mennesker. De var virkelig gode og sang sådan rigtigt typisk spansk. Nico og jeg elskede det! :)
Nico var nødt til at gå ud og spise med nogle af pigerne fra hans klasse, så det var tid til afsked :( Jeg kommer til at savne ham så meget! Han er ligesom min bedste ven, for vi snakker altid om alt og har det så sjovt sammen. Heldigvis ses vi jo igen, og jeg er så glad for vi fik den dag sammen i Madrid, fordi byen for os også har en speciel betydning. Vores farmor er fra Madrid og snakker ikke om andet når hun møder nye mennesker. Hun er så stolt af at komme herfra og siden vi var små har vi hørt om byen.

Klokken var ved at være mange, så Tiffanie, Line og jeg ville finde noget at spise. De andre fra deres studietur havde været ude og spise dagen inden, på det lækreste sted, så det ville vi prøve. Der var proppet, men vi var virkelig heldige at få et super godt bord! Da vi havde fået vores bord, blev køen til restauranten bare længere og længere og til sidst var der så proppet at der begyndte at blive lidt for meget larm. Men da det stilnede lidt af igen, var det den hyggeligste restaurant og priserne var super i forhold til hvor god maden var! Vi delte en pizza og nogle nachos og det var lækkert!



Da klokken blev ca. 22:30 fulgte vi Line hen til de andre fra studieturen og så gik Tiffanie og jeg hen mod metroen. Hun bor en time væk fra midtbyen i bus, så hun håbede virkelig hendes bus stadig gik så sent. Vi tog metroen noget af vejen sammen og så skiftede jeg. Tiffanie skrev at hendes bus ikke gik mere, så jeg gik i panik og kom til at stå af 2 stops for tidligt, på en lille bitte metrostation hvor der ikke var nogen mennesker. Jeg ringede til Tiffanie og vi snakkede indtil vi fandt ud af at hendes bus kom, og der kom mit tog også. Heldigvis! Så kom vi begge sikkert hjem alligevel :) Pga. den lille fejl, tog min hjemtur halvanden time (og ikke en halv time som den plejer) og jeg var først hjemme 00:30 :( Så det endte lige med 14 timer i Madrid. Men det var den dejligste dag!!

Jeg elsker virkelig at være her! Det er den fedeste by at bo i. Der sker noget hele tiden, og selvom klokken er mange og det er mørkt, så er jeg helt tryg ved både at tage metroen og at gå rundt udenfor alene, for der er altid nogle mennesker! Sådan er det ikke hjemme i Silkeborg - der kan jeg ikke engang lide at tage bussen selv om natten ;)

I dag skal jeg passe børnene og jeg glæder mig så meget til en hyggelig dag! Vi skal snakke engelsk, lave sunde pandekager og bage en kage :) 

onsdag den 24. september 2014

Gode og svære tider


Selvom jeg virkelig nyder det hernede og elsker Madrid og familien er så søde, så er der også nogle ret trælse ting. Selvfølgelig. Jeg må kun snakke engelsk med børnene og fordi de ved jeg kan spansk, så vil de ikke snakke engelsk med mig. Sådan er det også med Jenny. Men Jenny giver dem også lov til at snakke spansk med hende. Hun giver dem faktisk lov til alt. Hvis hun beder dem om f.eks. at komme med hjem fra legepladsen fordi Javier keder sig og pigerne siger nej, så giver hun dem lov til at blive. Sådan er jeg bare ikke. De andre børn jeg har passet har med tiden fundet ud af, at hvis jeg siger nej, så mener jeg nej. De skal ikke spørge igen. Men det er ret svært, for når de f.eks. spørger Jenny om de må få chokoladekiks efter skole og Jenny siger nej, fordi forældrene ikke vil have det og pigerne så begynder at græde og plager og plager, så giver hun op og køber kiks til dem i smug. Det sætter mig i et meget dårligt lys, for når jeg skal hente dem alene, så køber jeg ikke kiks til dem! Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget bag forældrenes ryg. Og de vil absolut ikke have det, for så spiser pigerne ikke aftensmad. Det skete igår og jeg følte mig totalt skyldig da Cristina spurgte pigerne om de havde fået noget om eftermiddagen siden de ikke spiste aftensmad. Jeg blev nødt til at fortælle sandheden, for jeg vil ikke blandes ind i det der. Men jeg fik de ondeste øjne fra pigerne, fordi det jo er deres hemmelighed med Jenny, og de havde bedt mig om ikke at sige det.
De finder nok også ud af med tiden, at jeg ikke gider have de opfører sig skidt og at jeg ikke finder mig i alt og bare griner af det. De her to dage er det mig, der har givet dem et bad, og de opfører sig så pænt og gør alt hvad jeg siger. Det går super hurtigt og der er ikke vand udover det hele. Indtil Jenny kommer. Så fjoller de og gør alt det de ikke må. Så jeg glæder mig virkelig meget til Jenny bakker lidt ud og lader mig passe dem. Så skal de nok snakke mere engelsk.
Paula snakkede faktisk engelsk med mig i dag og det gik super fint, så de kan jo godt! :)

Udover det så er de så søde. De fik igen neglelak på og elskede det! Javier er så nem at passe og smiler meget let.
Her er lige nogle billeder af ham fra da jeg hentede ham fra børnehave:



Javier i regnvejr


Vores hus :) Vi bor på 5. sal. Det er virkelig et dejligt kvarter!






Så sød!!! :)