fredag den 31. oktober 2014

Halloween fri fra skole

Her i Spanien får børnene fri fra skole til Halloween åbenbart, hvilket også kom lidt bag på forældrene. Derfor tog jeg i dag pigerne med i zoologiskhave mens Javier var hjemme ved Jenny. Cristina kom og kørte os og så var vi derinde i 4 timer. Det var super hyggeligt. Paula er begyndt at snakke med mig i hele sætninger, så nu fører vi faktisk hele samtaler. Det gør det hele lidt nemmere. Til frokost spiste vi på en af restauranterne derinde, og pludselig kommer der en mor og spørger om jeg vil kigge efter hendes søn mens hun er på toilet med den anden søn.. Det var aldrig sket hjemme i Danmark. Men hun var meget taknemmelig.
Min telefon gik ud og jeg kunne overhovedet ikke tænde den igen, så vi kunne ikke ringe til Cristina og sige vi ville hentes. Så vi tog en taxa hjem og lige da vi satte os ind faldt Irene i søvn. Paula sov også lidt efter og de var nærmest umulige at vække da vi kom hjem. Så det må have været en god dag. Vi fik ihvertfald øvet alle dyrenes navne på engelsk og fik taget en masse billeder.











I taxaen hørte manden flamenco musik hele vejen hjem og jeg fik så meget lyst til at danse det igen. Måske skulle jeg starte hernede. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar